Har du tandpine, så kig ind til Tandlægerne Kløvermarken 12 i Herning tæt ved Ikast og Videbæk.
Her kan vi blandt andet tjekke, om du har ondt, fordi et kariesangreb er gået helt ind til nerven i tanden, eller om nerven er død af andre årsager. Er det tilfældet, kræver det en rodbehandling af tanden, så vi kan redde den og spare dig for yderligere smerter.
En rodbehandling har flere faser
Under en rodbehandling fjerner vi tandens nerve og den kanal, der bliver tilbage, fylder vi med et plastisk fyldningsmateriale.
Det er nødvendigt at komme til behandling flere gange, når du er i gang med en rodbehandling, fordi det er vigtigt, at din tand er symptomfri og ren, inden vi lukker igen.
Når din rodbehandling af tanden er afsluttet, kan du opleve lette, forbigående smerter. Hvis de ikke forsvinder, skal du kontakte os.
Det er oftest nødvendigt på et senere tidspunkt at beskytte tanden med en tandkrone, da rodbehandlede tænder er mere skrøbelige.
Kontakt os hvis du har brug for en behandling
Jo før vi kan sætte ind med en rodbehandling, jo bedre chance har vi for at kunne redde din tand.